I sidste uge var vi på byggepladsbesøg sammen med studerende fra UCN hos Fredensbo boligforening afdeling 5 i Brønderslev. Projektet består af 9 boligblokke opført i 1946, som de seneste 2 år har været under en totalrenovering. Alle boligerne er blevet opdateret efter moderne standarder, der er kommet store altaner op, der er etableret tilgængelige boliger med elevator adgang og tagboligerne er blevet større og bedre indrettet med store kviste.
ARKINORD arkitekter a|s har udarbejdet et revideret skitseprojekt, projektering og fagtilsyn på projektet.
Der har været et godt og stærkt samarbejde mellem alle samarbejdspartnere og vi takker det gode samarbejde med Totalentreprenøren Arne Andersen Vrå A/S, ingeniør DAI samt alle øvrige underentreprenører som har været en del af projektet.
Vi ser frem til at projektet står færdig i julen 2024.