når visualisering bliver til virkelighed

Hos ARKINORD arkitekter a|s er vi utrolig stolte af at have tegnet den nye landskabelige trapperampe ved hovedindgangen til @Utzon Center i Aalborg. Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvordan projektet i virkeligheden lever op til de oprindelige visualiseringer. Projektet blev udført i tæt samarbejde med Kit Bos fra tilgængelighedsrådgivningen ved Aalborg Kommune, hvor vi havde et fælles mål om at skabe et universelt design. Fokus var på at integrere tilgængelighed på en æstetisk måde, så den nye adgangsvej kunne komplementere den ikoniske bygning uden at forstyrre dens udtryk.

Hvert element i trapperampen er nøje gennemtænkt og detaljeret, hvilket kun har kunnet lade sig gøre takket være det gode samarbejde med TL BYG A/S under projekteringen. Den landskabelige trapperampe er mere end blot en adgangsvej; den fungerer også som et opholdsareal, hvor folk uden for Utzon Centers åbningstid kan nyde omgivelserne og tage plads på de siddereposer, der er indbygget langs rampen.

øvrige opslag