Frederikshavn privatskole

Kategori
Undervisning | Nybygning

Lokation
Frederikshavn | Nordjylland | Danmark

Bygherre
Frederikshavn privatskole

Entreprenør
Finn A. Christensen A/S

Ingeniør
Brix & Kamp A/S

Status
Konkurrence | 2019

Arkitektoniske kvaliteter og ideer

Den nye klassefløj lægger sig i forlængelse af de eksisterende bygninger i både fysisk og arkitektonisk forstand. Materialer og farver fra det eksisterende byggeri med gul tegl og lyse døre og vinduer føres videre. Det er robuste tidløse materialer, der er vedligeholdelsesfrie og som ældes smukt, der således får patina og dermed mere karakter over tid. Videreførelsen af eksisterende materialer og farver skaber en sammenhæng med de øvrige bygninger, så skolen fremstår som en helhed.

Ligeledes fortsættes udhænget i forlængelse af eksisterende udhæng, dels som lukket overdækning og dels som åben pergola. Udhænget fungerer således både som solafskærmning med åben pergola ved klasselokalerne og som lukket tag ved fællesområderne. Dermed er udhænget med til at definere og understøtte brugen af de nære udendørs opholdsarealer langs hele facaden i den nye klassefløj.
Udhænget udføres med en træbeklædning, der er behandlet så det er vedligeholdelsesfrit, og så det gråner over tid, når det udsættes for vejr og vind. Træet giver, sammen med den gule tegl, den nye klassefløj et moderne lyst og let udtryk.

Åbne rum giver mulighed for en fleksibel møblering, hvor undervisning kan foregå enten siddende eller stående ved lave eller høje borde eller i lave loungemøbler.

Terrænets lette stigning giver naturligt en variation i gulvhøjder med den nye klassefløj i forskudt plan, og tydeliggør dermed overgangen til udskolingen.
Højdeforskellen udnyttes til etablering af en trappe med siddetrin, så der skabes en mindre samlingstrappe i 7. og 8. klassernes fællesområde. Placering af trappe og lift i området ved 7. og 8.  klasserne gør, at en større del af arealet ud for 10. klassernes klasselokaler kan benyttes til gruppearbejde.

I gangområdet i den nye klassefløj, som også fungerer som fleksibelt undervisningsområde til fx gruppearbejde, hæves loftet og taget, hvor der isættes et vinduesbånd mod nord og syd. Gangområdet får således en større rumhøjde med naturligt lys fra både nord og syd. Området virker dermed mere åbent, og får et markant andet udtryk og stemning end klasselokalerne og fællesområdet.

Relaterede projekter


ARKINORD arkitekter a|s
T: +45 99 22 32 00
E: Info@arkinord.dk
CVR: 29220468


Frederikshavn
9900, Havnepladsen 5B
Google maps


Aalborg
9000, Østerågade 8, 2. sal
Google maps