Børnehaven golfparken

Kategori
Nybygning | Institution

Lokation
Frederikshavn | Nordjylland | Danmark,

Bygherre
Frederikshavn Kommune

Ingeniør
Niras

Areal
835 m² 

Status
Realiseret | 2020

Daginstitutionen Golfparken har særligt fokus på natur og bevægelse. Børnene vil være meget ude i dagligdagen, og derfor er udearealerne meget vigtige. Nærlegepladsen, den kultiverede legeplads og den fjerne mere vilde del af legepladsen med bakkerne engen og skoven har derfor fået ekstra opmærksomhed.

Huset har også stor fokus på natur og bevægelse.  Overgange mellem ude og inde er bearbejdet således, at børnene kan sidde – inde – i vinduesnicher eller – ude – på bænke op ad facaderne og dermed så at sige sidde på overgangen mellem ude og inde. Facaderne er bearbejdet med kvadratiske udskæringer til døre og vinduer, som giver et sammenhængende udtryk med et genkendeligt motiv. Vinduernes forskudte placeringer giver facaderne spil og et legende udtryk.

Indvendigt bliver man mødt af cirkulære former, som farvede mønstre i gulvene, bænke og plateauer, tagvinduer, loftslamper samt tårne med runde vægge. De runde former som både kan ses og mærkes tilfører rummene en forskellighed, og giver en mulighed for at ”gå på oplevelse” i rummene og i huset. De kvadratiske vinduer og døre i facaderne og de cirkulære former i gulv og loft gør at rummene understøtter institutionens fokus på bevægelse og leg.

Den ubehandlede træbeklædning på facaderne er et bæredygtigt materiale, som understreger det naturlige og sammenhængen til en stor naturgrund med bl.a. en naturlegeplads, hvor eksisterende terræn og beplantning bibeholdes.

Bygningens funktioner er tydeliggjort i forskellige bygningsvoluminer. Fællesområdet ved det pædagogiske køkken er eksempelvis dobbelthøjt, så der rumligt gives en variation, når man bevæger sig igennem huset. Ligeledes ses det dobbelthøje fællesrum udefra legepladsen i den høje centrale bygningsdel. Pergolaen og det overdækkede område ud for fællesområdet har lameller i loftet, som føres med ind gennem naturværkstedet og det pædagogiske køkken. På den måde bindes rummene visuelt sammen, og den funktionelle sammenhæng mellem ude og inde understreges.

Relaterede projekter


ARKINORD arkitekter a|s
T: +45 99 22 32 00
E: Info@arkinord.dk
CVR: 29220468


Frederikshavn
9900, Havnepladsen 5B
Google maps


Aalborg
9000, Østerågade 8, 2. sal
Google maps