sæby baptistkirke

Kategori
Nybygning  | Kultur

Lokation
Sæbygårdvej 13 | Sæby | Nordjylland | Danmark

Bygherre
Sæby Baptistkirke

Areal
1500 m² boligareal |

Status
Skitseforslag

Fokus fra starten har været at skabe en bygning, der ved første øjekast ikke ligner en kirke, men en moderne og tidsvarende bygning der kan have mange funktioner.Der er især lagt vægt på at bygningen skal fremstå let men samtidig have beundringsværdige elementer der byder gæsterne velkommen.

Den slanke bygningskrop udføres i en hvid teglsten med listetag der skaber en interessant kontrast til indgangspartiet der er udført i stålplader med klikfals i en varm sort nuance. Indgangspartiet skaber en kontrast til den lange slanke bygningskrop ved at have en facade der tilter forsigtigt bagover for at skabe en unik oplevelse når man ankommer til stedet, udover at byde velkommen, vil det også fungere som blikfang for forbipasserende på Sæbygårdvej. I indgangspartiet er der gjort plads til ankomstområde, med garderobe, toiletfaciliteter (HC og alm.) og børnelounge med kig ind til kirkerummet.

Indenfor i den lange bygning er der tænkt på at skabe lyse rum med store vinduespartier, der er desuden gjort plads til et stort kirkerum med dåbsgrav og to depot/omklædning og højt til loftet, i forlængelse hertil ligger en café der kan afskærmes med en foldevæg, når det er nødvendigt at adskille rummene. Der er yderligere gjort plads til et køkken, samt tre møderum/kontorer.

De organiske former der skaber udearealerne, danner rammerne om tre ”plaza’er – to ved facaden ud mod Sæbygårdvej, en til kort ophold i forbindelse med ankomst med integrerede bænke der harmonerer med landskabet, samt en med borde/stole til ophold ved Café.

Den sidste er mere aflukket, og er en kombination af sansehave, med bøgepur der omkranser et hævet spejlbassin/vandbassin, som en symbolik til Johannes døberen, spejlbassinet er løftet ind imod dåbsgraven på indersiden af det store glasparti i gavlen på den lange bygning. Skal bygningen tjene andre formål, er det derimod let at fjerne eller det kan tjene et skulpturelt formål. Derudover er der mulighed for ophold/leg på ”havesiden” på en mindre aflukket terrasse i forbindelse med café. Belægningen i udearelerne tillader både fodgængere, men også færdsel af køretøjer når det er nødvendigt.

Formerne danner stier til gående færdsel, og lægger op til en ubevidst ”afgrænsning” der gør at man automatisk vil bevæge sig på stien når man ankommer. Ved varelevering til køkken eller ved andre arrangementer der kræver køretøjer ved indgangspartiet er det muligt at køre på underlaget som er en kombination af beton sveller og felter med græs i forskellige bredder, kombinationen af disse harmonerer med den i forvejen flotte natur der allerede befinder sig på grunden med det bakkede landskab til hhv. Nord/Vest.

Relaterede projekter


ARKINORD arkitekter a|s
T: +45 99 22 32 00
E: Info@arkinord.dk
CVR: 29220468


Frederikshavn
9900, Havnepladsen 5B
Google maps


Aalborg
9000, Østerågade 8, 2. sal
Google maps